En oversættelse af ”For One Who Is Exhausted, a Blessing” af John O’Donohue. Se originalen her: https://onbeing.org/blog/john-odonohue-for-one-who-is-exhausted-a-blessing/

Når hjertets rytme bliver hektisk,
tager tiden trykket på sig; indtil den går i stykker.
Så falder al den stress, du holdt for døren,
over sindet som en endeløs tiltagende tyngde.

Sindets lys mister sin glød.
Hvad du før kunne tage hen ad vejen,
sætter nu viljen på overarbejde.

Udmattelsen invaderer din ånd.
Tyngdekraften er flyttet ind i dig
og trækker hver eneste knogle ned.

Tidevandsrytmen, du aldrig værdsatte, er standset,
og du er strandet på usikker grund.
Noget inden i dig er lukket ned;
og du kan ikke skubbe dig selv tilbage i livet.

Du er tvunget til at gå ind i en tom tid.
Den lyst, som drev dig, er slukket.
Der er ikke andet at gøre nu end at hvile
og tålmodigt lære at modtage det selv,
som du forlod i dagenes ræs.

Først vil dine tanker blive mørkere
og tristheden tager over som dovent uvejr.
Strømmen af ugrædte tårer vil skræmme dig.

Du har rejst for hurtigt på forkerte grunde.
Nu er din sjæl kommet for at tage dig tilbage.

Søg tilflugt i dine sanser, åben op
for Alle De Små Mirakler, du skyndte dig igennem.

Bliv tilbøjelig til at se Regnens Vej,
når den falder langsomt og frit.

Efterlign Skumringens Vane.
Tag dig tid til at åbne farvebrønden,
som opdrog dagens lys.

Bevæg dig langs Stenens Stilhed,
indtil dens ro kræver dig.
Vær overdrevet mild mod dig selv.

Hold dig væk fra De Irriterede i ånden.
Lær at blive hængende hos De Lette.
De, som føler, at de har al tid i verden.

Gradvist vil du vende tilbage til dig selv
– med en ny opøvet respekt for dit hjerte;
og den glæde, som bor langt inde i langsomheden.