Hvor jeg hader at være her!
Jeg kan hverken mærke
dig eller mit eget hjerte.

Der er intet, der rammer her.
Displays blinker “Afvist”.
Genlyst i en gravkist’.

Men tak at jeg ved, hvordan det ender,
jeg ved, det tør op.
Tid er liv, som du sender.
Jeg ved, vi tør op.

Hvor jeg hader at hænge her.
Telefonsvareropkald.
Spændt ud i et frit fald.

Jeg vælger at vente her.
Jeg venter på Dig her. 
Jeg vælger at vente her. 
Jeg venter på Dig her. 
Til jeg er
så nær som 
Du er. 

Tak at jeg ved, hvordan det ender,
jeg ved, det tør op.
Tid er liv, som du sender.
Jeg ved, vi tør op.

Du binder det op. 
Den knude(!)
binder du op. 

*

Essensen af alt, vi kunne samle,
os, som med ét blev de gamle,
af visdom og holdbare tanker
er en stille rytme, der banker,
som sløvdumpe bølger mod molen,
klædt i diamanter af solen.
Efter alt er det alt, vi ved:
Vor Herres trodsige trofasthed.

Efter alt er det alt, vi holder ved:
Ikke at bunde i Guds barmhjertighed.