Salig er den, som er på vej ned ad stigen.

Han tog et ordentligt spring op ad karrierestigen, dengang han holdt op med at være min chef. Altså ikke derfor, jo. Men fordi han skiftede en medarbejderkreds på en 20-30 stykker ud med en ny på mere end 300.

Men det var det karriereskift, som han foretog sig nogle år senere, som virkelig var bemærkelsesværdigt. Næsten 60 gammel gik han i gang med at uddanne sig som sosu-hjælper. Siden har han arbejdet i den funktion. Sikkert som den sosu-hjælper i Danmark, der har det største LinkedIn-netværk.

Lønmæssigt svarer det jo nok ikke så meget til trin ned ad trappen. Mere en tur ned ad brandmandsstangen. Men efter eget udsagn er han gået ned i løn og op i glæde. Og nyder tilfredsstillelsen ved både at have hoved, hjerte og hænder i spil – ikke kun hovedet. Ved at gøre en forskel, som kan ses og mærkes, og som ikke skal måles og sættes på grafer, før man kan få øje på den.

Den amerikanske drøm har det meget bedre i Danmark end i USA. Vi er ret gode til social mobilitet. God gratis uddannelse og et socialt sikkerhedsnet gør, at det kan lade sig gøre at stige i graderne. Det skal vi sætte stor pris på.

Men tænk, hvis krukken med guld ligger ved foden af stigen – og ikke ved toppen. Tænk, hvis vi overser, at karrierestigen ikke kun sætter fri – men faktisk også kan binde os. Være et førerløst tog, som bare kører afsted med os. Tænk, hvis det – også på dette område – er saligere at give end at modtage.

I midten af firserne byttede Henri Nouwen et liv som professor (på bl.a. Yale og Harvard) ud med en tilværelse på L’Arche, et fællesskab og bosted for mentalt handicappede. Nouwen beskriver, hvordan han på en ny og særlig måde følte sig værdsat og elsket her, fordi han var blandt mennesker, som ikke kendte til alt det med hans mange flot sælgende bøger og fine akademiske karriere. Og som i grunden slet ikke regnede det for noget særligt at være professor og forfatter. Her var alt det skraldet af. Der var kun mennesket tilbage. Kun Henri.

Det helt store eksempel. Den helt store historie. Den er formet som et V. Turen ned og op. Tømt ud for at blive fyldt. Død og liv. Smukkest beskrevet i den lille hymne i Filipperbrevet i Bibelen om Ham, som ikke holdt på det, men gav det op og gav det væk og blev menneske og gav det op og gav det væk og blev højt ophøjet.

Måske kan man lade lyset fra det kæmpestore lys skinne helt hen på skrivebordet og karriereplanerne. Måske kan der endda være nåde og lys og mening at finde her – også når turen ned ad stigen er noget, som bare sker, og ikke noget man selv vælger.

Nåde og fred!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *