Det var vist atter engang plagsomme og urolige tanker, som havde sendt mig ud i skoven. På jagt efter ro. Det fandt jeg i denne skønne påskesalme:

Jesus lever, graven brast,
han stod op med guddomsvælde,
trøsten står som klippen fast:
at hans død og blod skal gælde.
Lynet blinker, jorden bæver,
graven brast, og Jesus lever!

Jeg har vundet, Jesus vandt;
døden opslugt er til sejer
Jesus mørkets fyrste bandt,
frihed jeg ved Jesus ejer;
åben har jeg Himlen fundet,
Jesus vandt, og jeg har vundet!

Så jublende triumferende! Og samtidig så nænsom. Måden ordene og rimene bevæger sig på. I en sving-om, nærmest. Hver eneste linje så ladet med hellig tyngde, at det ikke blot gør et oprørsk tankehav stille – men spreder solens glade stråler ud over det.

Med hjertet fyldt af alt det og halvvejs på min rute mødte jeg et rådyr. Det gør man ofte i skoven ved Nørrestrand. Det kiggede mig lige i øjnene. Med hver eneste muskel spændt. Hele kroppen som en flitsbue. Klar til at stikke af og springe afsted ved mindste tegn på fare.

Vi kiggede på hinanden, rådyret og jeg. Og så hørte jeg, lidt til min egen overraskelse, mig selv sige højt til det: “Bare rolig. Han har vundet!”

Jeg ved ikke, om det var rådyrets længsel efter præcis de ord, som gjorde, at det blev stående. Men jeg fik i hvert fald lov til at gå lige forbi, uden at det stak af. Lidt smågrinende over, hvor meget jeg efterhånden har tabt sutten. Og varm og glad i kroppen over, at mine tanker, urolige og spændt op af angst som et rådyr, havde fået lov til at hvile og beruse sig i, at… Han har vundet. Han er opstået!

“The shackles are undone”, synger Bono og U2 i en anden stor påskesalme. Window In The Skies hedder den. “The bullets quit the gun”. “The rule has been disproved. The stone it has been moved. The grave is now a groove. All debts are removed.” Sådan fortsætter den.

Og så er der jo til sidst ikke andet at gøre, end at råbe af hele hjertet: “Oh can’t you see what love has done?” Jamen, vil du da ikke lige se, hvad Kærligheden har gjort?! Så det gør de, U2. Igen og igen.

De synger også det her: “You let me in your heart. And out of my head.”

Ind i dit hjerte. Ud af mit hoved. Det var det, der var sket der, hen ad vejen på stien i skoven. For mig. Måske for rådyret, hvem ved? For han har vundet! Og døden har tabt. Og der er ikke mere noget, som er helt håbløst. Og der er ikke mere nogen eller noget, lyset ikke helt kan nå. Og du skal ikke længere bo i tankerne i dit hoved. Ud af hovedet. Ind i hans hjerte! Og vil du lige se, hvad Kærligheden har gjort! Og salige er vi.

For han har vundet!

Nåde og fred!