Jeg så Dig og Dine udstrakte arme i en drøm.
Du lignede, at klokken var kvart i tre på et ur.
Hvorfor har Dine arme altid den positur?
Så kom jeg i tanke om, at de er banket fast med søm.

Ryggen aldrig vendt til eller armene over kors.
I stedet er Din ryg og Dine lemmer udstrakt på det.
Du favner alt, der møder Dig med arme så vidtåbne!
Og øjne, som forvisser: Vi er Dine, du er vores!

Og armene bliver vinger, man kan trække over hovedet.
Og vinger, som kan svæve over dødskløften selv.
Som suser og bruser af kraft og kildevæld.
Og giver lys og luft til et sind, som er lidt rodet.