Hvad ville du gøre, hvis du kun havde en dag tilbage at leve i? Vi kender Nik og Jays svar på det spørgsmål. For Jesus var det ikke hypotetisk. Det var han overbevist om.

Hvad brugte han så sin sidste dag på? Han vaskede tæer.

Og så gjorde han noget lige så mærkeligt. Han begyndte at dele vin ud til disciplene og sagde, at det var hans blod. Og brød og sagde, at det var hans krop. Og bad dem at spise og drikke for at mindes ham.

Igennem årtusinder havde mennesker ofret til guderne. Man havde taget dyr med til alteret og brændt dem af. For når nu dyr kan li’ deres kød råt og mennesker kan li’ det kogt eller stegt, så må guderne, Gud, selvfølgelig kunne li’ det helt brændt af. Røgen, som stiger op, angiver også en retning: Fra det lave til det høje.

Nu er det, som om Jesus tager fat ved alterbordet – og drejer det 180 grader. Nu er det ham, den guddommelige, som har gaver med til mennesker. Hans eget kød og blod.

Nu spiser de sammen. Måske sad de. Måske lå de. De var i hvert fald i øjenhøjde.

Tusindvis af gange har mennesker betragtet det brændende alterkød. Og hvisket: Husk mig! Husk min familie. Mine dyr. Mine afgrøder. Tænk på mig! Nu er det Gud-hos-os, som siger: Husk mig!

Det kræver ikke en doktorgrad i psykologi at forestille sig, hvad hele offerinstitutionen havde gjort ved mennesker. For hvad nu, når man har ofret – og høsten alligevel slår fejl? Ja, så er det jo så nok ikke… nok. Så må man ofre mere. Og mere. Og mere. I en endeløs spiral af bekymring, åndeligt stræberi og frygt for gudernes vrede.

Nu bliver bordet vendt om. Giver og modtager byttes rundt. Der bliver slået knude på slaveriets bånd. Frygten druknes. I guddommelig hengivelse.

En hengivelse som kan leve videre i os. Vi, der har drukket vinen og spist brødet, så det nu er i os. Er blevet til os. Vores kød og blod. Vi kan leve hengivelsen. Som gode gamle Kim Larsen, som synger

Give me the wine
Bitter and sweet
And a little bit of bread
That’s all I need

inden han folder ud, at “This is my life!” Dette er mit liv. Men jeg holder ikke på det. Jeg giver det.

Frygten og slaveriets negative spiral er ikke bare stoppet. Hengivelsens springfjeder er sat i bevægelse.

Nåde og fred!