Ildfugl – digte, spoken word og poetry slam. Sæson 1. Episode 30

“For God wishes to be seen, and He wishes to be sought, and He wishes to be expected, and He wishes to be trusted.”

Ordene er Julian of Norwich’. I denne episode dykker vi ned i ordene, mediterer over dem (meditationen er et oversat uddrag af Nathan Foster – se linket nedenfor) og undersøger, hvordan vi kan bruge dem til at overgive os mere til Gud.

Læs mere her:- Retreat #4 Julian of Norwich ‘For God Wishes’ no. 14 af Nathan Foster: https://theinvitationcenter.org/podcast-blog-source/2017/9/13/retreat-4-julian-of-norwich-for-god-wishes-no-14

Transkript

Intro (pre-recorded)

Hej og velkommen til min podcast. Det er det her sted, hvor jeg præsenterer dig for et af mine digte, noget spoken word eller en poetry slam. Og så prøver vi at gå lidt ind i mellem ordene og bag om det hele. 

Jeg håber, du har noget godt i din kop og godt med ro om ørerne. Tak fordi, du lytter med 🙂  

*

”Hvis man skulle sammenfatte al den kristne visdomslitteratur, alle de store klassikere, i en sætning, hvordan skulle den så lyde?” 

Nå, ja, håber, forresten du har fået noget godt i koppen, og at du er klar til at springe ud i at gruble med på et par store spørgsmål. 

”Hvis man skulle sammenfatte al den kristne visdomslitteratur, alle de store klassikere, i en sætning, hvordan skulle den så lyde?”

Sådan et spørgsmål hørt jeg for nyligt i en podcast. 

Spørgsmålet fik et overraskende svar: ”Det er slet ikke nødvendigt med en sætning. Det kan klares med ét ord: Overgivelse”. 

Overgivelse. Det tror jeg er rigtigt. Både når man tænker på alle de klassiske værker. Ørkenfædrene. Benedikts regel. Dietrich Bonhoeffer.  Det handler alt sammen om at overgive sig mere og mere til Gud. 

For os, der ikke har læst alle de store værker, så er det faktisk meget det samme i populærkulturen. Gasolins ”This is my life” handler om at opgive sig selv for at hengive sig, overgive sig til Gud. Nephew har lavet en sang, som heder ”Jesus Jesus”, hvor Simon Kvamm beder Jesus om at ”ta’ mit rat”. I det her forår har jeg læst – eller hørt, i virkeligheden – Bono fra U2’s selvbiografi. Den hedder simpelthen Surrender. Overgivelse. Og deres nye album med nyfortolkninger af deres gamle klassikere hedder Songs of Surrender. Som om hele deres karriere, deres store bagkatalog har handler om at overgive sig. 

At lade Jesus være hyrden og lade mig være fåret. At bede ske din vilje som i Himmelen – også ind over det, vi har fået lov til at bestemme over. Det er i virkeligheden alt det, det handler om. Eller ”Jeg håber, at Jesus vil ta’ mit rat”, som Simon Kvamm synger.

Det er vigtigt. Det er tydeligt. Men det er også svært. Rigtigt svært. Det er nok derfor, der er skrevet så utroligt meget om det. For det er jo en bevægelse, man i virkeligheden ikke rigtigt kan tage selv. Det bliver nemt til sådan noget ”bør”. Sådan noget lovtrældom og ”Jeg burde også”.

Men i virkeligheden er det jo netop Guds arbejde. Hvis vi griber det sådan an, altså pisker os selv over ryggen, så har vi jo netop ikke overgivet os. Næsten tvært imod! 

Det handler ikke om at ase og mase på til der sker noget. Måske handler det mere om at lægge sig stille op på en operationsbriks. Så Ånden kan komme til og gøre os mere overgivede. Mere som Jesus. 

*

Julian-citatet

For nyligt stødte jeg på noget, som jeg synes hjælper mig med den bevægelse. På en rolig måde. Og en meget simpel måde. 

Udgangspunktet er det her citat fra Julian af Norwich. En af de vigtigste og mest spændende skikkelser i kirkehistorien. Kærlighedens apostel, blev hun kaldt. Og hun fik nogle meget voldsomme – og meget fantastiske – åbenbaringer af Jesus på en sygeseng i Norwich omgivet af Den Sorte Død i 13-hundredetallet. Du kan høre mere om hende i en af mine tideligere podcasts. Nu fokuserer vi bare ind på det her citat: 

“For God wishes to be seen, and he wishes to be sought, and he wishes to be expected, and he wishes to be trusted”

I podcast’en, hvor jeg hørte om dette citat, tillod værten sig at tilføje endnu en: ”For God wishes to be enjoyed!” Den er ligeså sand som de andre, tror jeg.

Trusted og enjoyed er svære ord at oversætte. Joy handler jo om glæde – ikke bare nydelse. Det handler om et kæmpe festmåltid. Ikke bare en cigaret. Og trusted er tillid. Men som udsagnsord, som verbum, som noget man gør. Det mangler vi også på dansk. Så jeg vil bruge det engelske og det danske lidt skiftevist. 

Jeg tror, der er en slags trappe i det her, som Julian siger. Noget, vi kan øve os på. Noget, som får os tættere på Gud. Som skaber overgivelse i os. En slags trin for trin-guide, ikke til selv at mase på men til at lade Guds Ånd komme til. 

Lad os se på hvert trin hver for sig. 

*

Seen / set

Lad os starte med, at Gud ønsker at blive set. 

”Hvor må der være flot i himlen. Når den er så smuk på undersiden!” Sådan siger Rasmus på fem, som står og kigger op på stjernerne, i en af Astrid Lindgrens fortællinger. 

Kan vi lære at se lidt mere som Rasmus? Se Guds tilstedeværelse i verden. Skønheden i naturen? Genoprettelsen, som han altid er i gang med? I os? I andre? Mellem mennesker? Opdage Gud! 

En af mine yndlingsforfattere, Richard Foster, siger, at opdagelsen af Gud oftere finder sted i det dagligdags end i det spektakulære. Hvor er Gud, når du fylder opvaskeren? Hvor er Gud, når du kører på arbejde? 

Tænk, hvor meget mere magisk verden ville blive, hvis vi opdagede mere af Gud på den måde! Det gode er, at jeg tror, vi kan øve os i det. 

Ofte tror jeg faktisk bare, at det handler om at slukke for ting. Og sætte farten ned. Væk med distraktioner og hastværk. Så tror jeg faktisk, at mange af os vil sige, ligesom en af Charlotte Rørths bøger hedder: Gud, du er jo lige her.  

Sought

Gud ønsker også at blive søgt. 

Den anden dag fortalte min kone Inge mig, at hun havde sovet virkelig dårligt. For selv om ungerne var puttet, havde først Johanna lagt sig ind til hende. Og så var Mads kommet. ”Men det var ok”, sagde hun. For det var dejligt at ”blive søgt” af sine børn. 

Det er søgt på den måde. Eller søgt som forelskede par søger hinanden. Eller søgt som når en ven eller en kollega gerne vil have et godt råd. Det er dejligt at blive søgt. 

Det gode ved det her med, at Gud ønsker at blive søgt, det er, at her kan vi sætte alt vores crap i spil. Alt mørket i os. Ting, folk har gjort imod os. Ting, vi har gjort mod folk. Endda vores rastløshed og travlhed. Vores bekymringer. Vores tungsind. Vores frygt. 

Vi kan søge Gud for, hvor han er i det alt sammen. Hvad han har gang i – midt ind i alt det, der tynger os ned. Hvordan kan vi finde ham? Og få lov til bare at være får. Og følge efter hyrden ud af skoven, ud af dalen, ud af det krat, vi sidder fast i. 

Expected

Og Gud ønsker at blive forventet. 

Han ønsker faktisk, at det er vores første træk og tanke. Vores spontane reaktion, at vi søger ham. Fordi vi forventer noget af ham. At han er vores frelser, vores herre, vores lærer og vores ven. Det vil han ha’, at vi forventer! Så vi kommer til ham med det, der trykker. Vores fiaskoer. Bekymringer. Skuffelser.

Det handler om nåde, det her. Nåden er den eneste vej til at leve i det her. 

For nyligt hørte jeg en definere nåde på denne måde: ”Nåde er, når man fra en person, som ikke skylder én noget som helst – måske endda tværtimod, får alt! 

Det er det, Gud ønsker, at vi skal forvente af ham. Forvente hans nåde. Leve i nåden. Han skylder os i virkeligheden ikke noget som helst. Men han vil gi’ os alt. Og det må vi simpelthen leve i en fast forventning om. Det er i grunden ikke så tosset 😊    

Trusted

Så ønsker Gud vores tillid. At vi ”truster” ham. 

Der er ikke langt fra at forvente til at vise tillid. Og der er ikke langt fra tillid til overgivelse. Det er den vej, tingene går. Og tro i praksis er tillid. 

Er der noget, du holder på, som du kan lægge over til Gud? Det er her, det godt kan suge lidt i maven. Men det er også her, at det hele bliver lidt mere elektrisk. At livet bliver spændende og eventyrligt – og større end os selv. Det er her, vi vokser ud af os selv. 

Hvordan kan du vise Gud tillid i det helt små i dagligdagen. Og når det gælder de store skift i livet?

Enjoied

Gud ønsker at være vores glæde! 

Noget af det, som har gjort den allerstørste forskel for mig på, hvordan jeg ser på Gud, det var da jeg læste Dallas Willards The Divine Conspiracy. Nærmere bestemt den her tekst. Det bliver lidt langt men det er bare så godt:

To his eyes this is a God-bathed and God-permeated world. It is a world filled with a glorious reality, where every component is within the range of God’s direct knowledge and control—though he obviously permits some of it, for good reasons, to be for a while otherwise than as he wishes.

It is a world that is inconceivably beautiful and good because of God and because God is always in it.

It is a world in which God is continually at play and over which he constantly rejoices.

Until our thoughts of God have found every visible thing and event glorious with his presence, the word of Jesus has not yet fully seized us. 

Altså: I hans øjne, i Jesus’ øjne, er denne verden badet i Gud. Gennemblødt af Gud. Gennemtrængt af Gud. Verden er fyldt med den her herlige virkelighed, at hver eneste lille del, hvert atom, er inden for Guds rækkevidde viden og kontrol – selvom han åbenlyst tillader noget – og af gode grunde – at være anderledes, end han ønsker det, i et stykke tid.

Verden er ufattelig smuk og god på grund af Gud, og fordi Gud altid er i den. Gud er konstant på spil. og han glæder sig altid over verden.

Indtil vores tanker om Gud er blevet klar over, at hver eneste synlige ting, hver eneste begivenhed, er fyldt med Hans herlighed, tung af Hans nærvær, har Jesu ord endnu ikke helt grebet os.

Det, som gjorde forskellen for mig, var at finde ud af, at Gud er glad! 

Det kan lyde banalt. Men det var det ikke for mig. På en eller anden måde har jeg nok fået et billede af Gud plantet i mig, hvor han ofte var vred. Eller skuffet. Sjældent helt tilfreds. 

Sandheden er, at Gud strømmer over med glæde! Han ser stadigvæk ”at det er godt”, som han gjorde i skabelsen. Også når han ser på dig. Og verden er gennemsyret af Gud. Badet i Gud! I hans glæde og venlighed. 

Det er den virkelighed, han inviterer os ind i. Ikke når vi dør. Nu! Han længes dybt efter det. Og noget af det allerbedste i livet sammen med Gud, det er når vi erfarer det. At være midt i Guds glæde. At kunne se verden på den måde.

Meditation 

De her enkle erkendelser: Gud ønsker at blive set. Søgt. Forventet. Trusted. Enjoyed. De er nemme, synes jeg, at gøre konkrete ind i dagligdagen. Jeg går mig en tur hver dag. Nogle gange går jeg en tur med de her sætninger. Jeg bor tæt på fængslet i Horsens, så jeg går et par runder rundt om det: Så tænker jeg: ”Gud ønsker at blive set. Hmm…, hvor er Gud?”  ”Hvad vil jeg søge ham for i dag?” Osv. 

Man kan gøre det samme, hvis man har en køretur på arbejde hver dag. Eller som en lille meditation i en god lænestol. Eller hvordan det nu passer ind. Det er okay let at huske de fem ord: Set, søgt, forventet, tillid, glæde. 

…Og nu skal vi faktisk gøre det sammen. Tænker jeg. Hvis du er med på den. Hvis du er et sted, hvor du måske kan sætte dig ned. Lukke øjnene. Eller bare koble endnu mere fra, end du gør lige nu. 

…men inden vi går i gang, så har jeg lige lyst til at tage et ekstra livtag med det der med at gå rundt med et forkerte billede af, hvem Gud er. Hvilken Gud vi skal møde. For måske er der andre end mig, som har fået det her lidt galt i halsen. 

Måske kender du også til at slås med sådan en stemme ind i stilheden, som siger: ”Det her, det gælder vist ikke mig. Hvordan skulle jeg kunne møde Gud? Med alt det, jeg går rundt og skammer mig over…” 

Hvis du har det sådan, så vil jeg bare sige til dig: Det er ikke Gud, der siger sådan. Det er måske dårlige ting fra din fortid, som stikker hovedet frem. Det er måske endda ham, som nogen kalder Anklageren. Men det er ikke Gud. 

Du er velkommen! Som den fortabte søn, som får en kæmpekrammer, inden han overhovedet har overvejet en undskyldning. Velkommen!

Martin Luther, den store reformater, sagde engang, at når han så på sig selv, kunne han ikke begribe, hvordan han nogensinde skulle blive frelst. Men at han, når han så på Jesus, så kunne han slet ikke forestille sig, at hvordan han ikke skulle blive det. Har du det ligesådan, så se lidt mere på Jesus. 

Filosoffen Kirkegaard siger, at i alle kærlighedsrelationer er der en dobbelttvivl. Elsker hun mig? Elsker jeg hende? Vil hendes kærlighed forblive? Vil min? Men i gudsrelationen, i vores forhold til Jesus, der behøver vi kun at tvivle på os selv. 

Noget, som er blevet stort for mig at tænke over, for nyligt, det er det her med åndens frugt. Paulus skriver, at Åndens frugt i vores liv er 

Kærlighed

Glæde

Fred

Tålmodighed

Venlighed

Godhed

Mildhed

Trofasthed 

Selvbeherskelse

Er det ikke lige præcis det, jeg længes allermest efter i hele verden? 

Og hvis det er frugterne, Guds Ånds frugter, hvordan er så ikke det træ? Hvordan er så ikke Guds Ånd? Hvordan er ikke Gud? Træet, som flyder over med kærlighed, glæde, fred, tålmodighed osv. 

På engelsk bliver det lidt tydeligt, at der simpelthen er to ord for venlighed: Kindness og gentleness. Mindre kunne ikke gøre det! Andre steder i Bibelen er der mystiske ord om Gud, som på engelsk bliver til everlasting kindness eller loving kindness!

Gud er venlig! Simpelthen! Og han elsker dig med en evig og vanvittig og ”jeg vil dø for dig!” og uforgængelig kærlighed.

Lad os søge ham sammen. 

Så sæt dig godt til rette. Lad benene hvile. Og luk øjnene. 

Så vil jeg prøve at lede os igennem de her kendetegn ved Gud i en meditativ bøn.

Meditation

Gud ønsker at blive set.

Det ser vi overalt i Bibelen. Gud ønsker at blive kendt af sit folk. Som om han siger: “Her er jeg!”

Og Gud er overalt i vores liv. I gang. Til stede. Altid! 

Så brug lidt tid til at mærke efter og tænke over: Hvad fylder for dig? Hvad fylder i dig? Invitér Helligånden ind til at vise dig og pege på det, der fylder. Til at lade det komme op til overfladen. 

Hvad fylder? 

/////

Hvor er Gud i det?

/// 

Far, hjælp os til at se dig i vores liv. Vis os, hvad du har haft gang i. Hvad du har gang i. Tak, at du ikke er ligeglad. At du er der. Hjælp os med at se dig mere.

For Gud ønsker at blive set.

For Gud ønsker at blive søgt.

Nu bevæger vi os ind i relationen med Gud. Måske kan vi tænke på, hvordan vi selv kan li’ at blive opsøgt. Når en ven eller en ægtefælde eller et barn opsøger os. Gud, som vi kender Ham fra Jesus, ønsker at vi skal søge ham. Følge ham.

Så vi holder det, som er indeni os frem for Gud. Hvordan kan vi se Gud ind i det, der fylder i os?. Hvor er Gud – i det, der optager os? Hvad vil Gud gøre for os ind i det?

///

Gud, vi søger så tit vores eget. Men nu er vi her, Gud. Vi søger dig. Vi lægger vores liv foran dig. Vis os, hvad vi skal gøre. Hvordan vi kan søge dig midt i hverdagen.

For Gud ønsker at blive søgt.

For Gud ønsker at blive forventet.

Gud VIL dukke op. Han er ikke færdig! Vi er IKKE forladt. Han er altid i gang. I Åndens kreative og nyskabende energi. Han tager vores rod – og skaber orden. Alt vores skrammel – og skaber Skønhed. 

Vi kan forvente, at Gud er med os, mens vi begynder at tage skridtene videre. Det åbner vi os op for. 

///

Gud, vi er som små børn, der forventer, at deres forældre, deres voksne, passer på dem. Gud, vi kan ikke selv. Men vi regner med dig.

For Gud ønsker at blive forventet.

For Gud ønsker at blive vist tillid. Stolet på. Trusted.

Det er som om, det altid er her, det lander. “Har jeg din tillid?”, spørger han. Stoler du på mig? På, at jeg er god? Har du tillid til, at jeg ved, hvad der er godt for dig? Stoler du på, at jeg kan helbrede?

Og har du tillid til, at du ikke behøver at forstå alting? Stoler du på, at jeg bygger et større kunstværk, end det du kan se?

/

Gud, vi læner os ind til dig. Stoler på, at du er et sikkert sted at være. Springer op til dig som et lille barn til sin mor eller far. 

//

Tak, Gud! Hjælp os til at dø fra den her idé om, at kan klare alting selv. Tak for den fred, der er i den død. Tak, at vi aldrig er alene! Lær os at stole mere på dig, Gud. Hjælp os til at ta’ dig som en chance! Pir vores fantasi til nye måder, vi kan stole på dig. Overgive os til dig! 

For Gud ønsker vores tillid.

Gud ønsker at være vores glæde!

Findes der nogen gladere end Gud? Se den skabte orden i naturen. Solen, som står op og går ned. Stjernehimlen. Skønhed overalt omkring os. Mærk, hvordan Gud fryder sig, når hans børn glæder sig over de gaver, han giver. De mange sjove og mærkelige skabninger.  

Jeg tror, at der bliver grinet meget i himlen. Og her. Hvor Gud er. Glæden er altid lige her!

Så nu tænker vi på, hvordan vi kan glædes os i dig, Gud, midt i vores dagligdag: Opvasken, ungerne, regningerne, arbejdet. Leg og fornøjelse. Vis os, hvordan vi finder ind i glæden.

///

Gud, vis os, hvordan vi kan glæde os i dig! Hvordan vi giver slip på kontrol og bekymring og frygt og tvivl. Og åbner ørerne for din milde hvisken: Bare kom! Kom og leg! Nyd! Vær glad! Vis os, hvordan vi tager skridt ind i det.

Vær du vores glæde i verden, Gud. Hjælp os til at være glade i Dig!

Gud ønsker at være vores glæde!

*

For Gud ønsker at blive set. For Gud ønsker at blive søgt. For Gud ønsker at blive forventet. Gud ønsker vores tillid. Gud vil være vores glæde.

Amen.

*

Er du her stadigvæk? Hvis du er faldet i søvn, så Guds fred i det. Jeg skal prøve ikke at vække dig med det sidste, jeg har at sige. 

For jeg har lidt mere på hjerte. Nemlig lidt tanker om, hvordan det er, at det forandrer os – gør os mere overgivede, det her med at se, søge, forvente, truste og enjoy’e Gud. Hvordan det hjælper os med springet op på opperationsbordet, så Gud kan forme os. 

C. S. Lewis, den store kristne tænker og forfatteren til Narnia-bøgerne, han siger det på den her ret enkle måde: 

C. S. Lewis: If you want to get warm you must stand near the fire: if you want to be wet you must get into the water. If you want joy, power, peace, eternal life, you must get close to, or even into, the thing that has them. 

Så det er selvfølgelig på spil. Vi tager form af Gud, når vi er sammen med ham. 

Men jeg tror også, der er noget mere. Det er som om, at de her fem ord, de går ind og gør noget ved de dele, vi består af som mennesker: Krop, sind, sjæl og ånd. 

Det her med at se har jo med vores sanser at gøre. Gad vide, om vi ikke skærper vores sanser, vores evne til at se Gud i det helt almindelige, bare ved at øve os i at gøre det. 

Og det her med at søge Gud. Det gør noget ved vores sind – vores følelser og tanker, tror jeg. Når Jesus i evangelierne siger ”Omvend jer, for Gudsriget er kommet nær”, så betyder det græske ord for omvendelse i virkeligheden: Forandr jeres sind. Change your mind. Tænk nyt! Når vi søger Guds rige, så gør det noget ved måden, vi tænker og føler på. 

Og i takt med, at vi forventer og viser tillid, så får det hele mere og mere med vores ånd at gøre. Med det, Bibelen beskriver som vores hjerte: Det lille kontrolcenter, vi har i vores bryst. Viljen. Evnen til at tage valg og beslutninger. (Vi tænker tit på hjertet som noget, der har med følelser at gøre. Sådan er bibelens sprog ikke. Her er følelserne placeret i sindet, mens hjertet handler om vores vilje.)

Vi vælger at forvente Gud. Vi vælger at tage chancen. Tro på ham. Vise ham tillid. 

Og glæden i Gud! Det er her, at vi, at sjælen har det præcis som en fisk i vandet. Og en glad sjæl i et glad legeme giver en glad person, som spreder glæde omkring sig. Det er den dynamik, jeg tror, vi kan træde mere og mere ind i ved den her lille øvelse. Det er noget af det, den kan gøre ved os. 

*

Må du se Gud. Søge Ham. Forvente Ham. Må han have din tillid, og må han fylde dig med glæde! 

Nåde og fred!